onsdag den 11. januar 2012

Krea-idé #2 : Bloklys med print

Om ikke så længe skal vi holde Aksels barnedåb, og i den anledning består bordpynten af glimmerglas med hyacinter og bloklys med billede og tekst, som vi selv har lavet. Det er min gode veninde med bloggen her, der har hjulpet mig og min mand med at lave dem.

Vi brugte: Bloklys, hvidt silkepapir, hvidt bagepapir, varmepistol, elastik, tape, saks, printer og printerpapir.

1) Vi satte billeder og tekst op på computeren og printede det ud på silkepapir, der med tape var sat fast til det almindelige printerpapir.

2) Vi klippede silkepapiret til, så vi kom så nær tekst og billede som muligt.

3) Vi lagde motivet på lyset med bagepapir udenom. Dette blev strammet så meget som muligt og fastgjort med elsatikker.

4) Med varmepistolen varmede vi nu lyset forsigtigt op, så stearinen smeltede og silkepapiret satte sig fast. Når det skete, skiftede farven (fra at ligne et motiv med filter over, stod farverne væsentligt klarere).

5) Bagepapiret blev taget af og lyset sat til afkøling.


Sådan ser de lys ud, vi har lavet til barnedåben:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...